Kanaltur fra Veddelev til Paris og retur

Kort resume

2010-09-14T10:34:00.001-07:00

Afsluttende indlæg:
Nu er Bacchus vendt hjem til Veddelev efter turen til Paris.
Her ligger hun så:

Først lidt hårde facts. Vi har:
- i alt sejlet over 1900 sømil, svarende til cirka 3500 kilometer
- været af sted i fem måneder
- sejlet igennem fire lande
- foretaget 230 slusninger
- passeret igennem to hæve/sænkeværk og fire tunneller
- overnattet 70 forskellige steder
- taget 800 fotos og to dv-bånd
- brugt diesel for cirka 15.000 kroner
- betalt cirka 16.000 kroner i havnepenge og vignet

Her er vores rejserute:

Så de bløde facts! Vi har:
- haft en fantastisk god oplevelse sammen
- konstateret at vi godt kan holde hinanden ud i fem måneder på ti kvm
- turdet tale engelsk, tysk og fransk
- fået venner i andre lande
- lært at en kanaltur ikke er den rene ferie, men hårdt arbejde
- fået lyst til at tage afsted igen...................

Afslutning

2010-09-02T12:49:00.000-07:00

Gælder for den 2. september
Dagens havn var Nykøbing Falster. Turen gik uden problemer. ”Man må sno sig, sagde ålen”, og det gjorde vi så op gennem Guldborg Sund.
Dette indlæg er nok sidste indlæg på bloggen fra Navigatøren, for om kort tid udskiftes hun med havnefogeden fra Veddelev, som har lovet at hjælpe med transportsejladsen af Bacchus hjem til Veddelev. Så kan Navigatøren nemlig komme hjem til familien, huset og en have, der formodentlig ligner en urskov.
Derfor er der lige en billede af redaktøren med hænderne på bloggen:

Når Bacchus er kommet helt hjem til Veddelev, opdaterer vi bloggen en sidste gang med et kort resume.

DANMARK

2010-09-01T12:08:00.001-07:00

Gælder for den 1. september
Klokken 14 trådte vi i land i Gedser lystbådehavn.
Klokken 14:05 åbnede vi en flaske champagne. Hurra!

Efter en ikke ligefrem behagelig tur over Femern Bælt, var vi glade for at komme i land og høre det danske sprog. Ude godt – hjemme bedst!

Vi venter på bedre vejr

2010-08-30T12:43:00.001-07:00

Gælder for den 30. august -->
Vejret er ikke som vi havde håbet:

Det blæser kraftigt fra skiftende retninger, og der ruller regnbyger ind over os med jævne mellemrum. Så vi venter. Og venter.
Og vores ven hjemme i Veddelev (Jørgen) venter også. Han skal nemlig bytte plads med Navigatøren, så snart det er muligt. Helst på dansk grund.
Imens vi ventede, tog vi en tur i et haj-akvarium, og blev fascineret af skarpe tænder.
Og en tur i Calles grænseshop for at købe noget beroligende.

Tættere på Burg

2010-08-30T12:40:00.000-07:00

Gælder for den 29. august
Vi blev hurtigt trætte af Burgtiefe, for der er sådan set ikke andet end pæne sanitære forhold, og en lille købmandsbiks. Så vi sejlede de to kilometer fra Burgtiefe til Burgstaake. Derved kom vi tættere på byen Burg, og de aktiviteter Burg har at byde på.
Her er udsigten over Burgstaake havn:

Ud på gyngehesten

2010-08-30T12:34:00.000-07:00

Gælder for den 28. august
Efter nogle dage i Travemünde var det tid til at komme ud at ride på de blå bølger. Ved udsejling fra Travemünde måtte vi deles om pladsen med én af de store færger samt en kapsejlads. Det blev lidt crow’det:

Og her er så lige to gange Peter:

Det blev en rigtig gyngetur fra Travemünde til Burgtiefe. Turen var på cirka 50 kilometer, og ifølge vejrmeldingen skulle vindstyrken være 4 – 6 meter i sekundet, men det tror vi ikke på. Vi fik i hvert fald møbleret om på en masse af inventaret i båden, fordi det simpelthen blev kastet på dørken. Utroligt nok blev vi ikke søsyge.
Burgtiefe er den første rigtige store lystbådehavn vi har besøgt på turen. De fleste både i havnen var sejlbåde med master, og det betød at vi måtte lægge ører til vindens piben i riggen. Det var en ”ny” lyd for os kanalfarer.

Tovværk i skruen

2010-08-30T12:30:00.001-07:00

I det klare vand i Travemünde kunne Skipper se, at der hang noget og dinglede i skruen på Bacchus.
Heldigvis kunne vi hive det væk med den lange bådshage. Det var en klump tovværk, og den har nok siddet der siden den 7. august. Den dag havde vi problemer med noget tovværk i skruen, men troede egentlig at det var kommet fri.
Gad vide om der er sket skade på skruen eller bunden?

Fladørn – en ornitologisk sensation!

2010-08-30T12:24:00.000-07:00

Gælder for den 25. – 27. august
Efter en enkelt overnatning i Lübeck drog vi til Travemunde. Undervejs kunne vi mærke at vi nærmede os kysten og saltvandet, for naturen skiftede karakter. Vi så både en fiskeørn og en havørn ganske tæt på. Vandet blev mere klart, så vi kunne se bunden. Gensyn med krabber, vandmænd og brandmænd. Dejligt.
Vi blev dog også narret godt og grundigt af en havørn på en pæl:

Vi troede virkelig at vi havde fornøjelsen af at se en siddende havørn. Og vi tog mange billeder af den. Men efterhånden som vi passerede den, blev den mere og mere flad. Det var simpelthen bare en silhuet af en fugl. Ha ha. Nogen morer sig nok over at narre os, der har lidt ”pip”.
I Travemünde valgte vi Passathafen, som vi også lå i på udturen. Vi brugte et par dage på at gøre Bacchus klar til at sejle i saltvand. Det vil sige at vi fjernede vores fendere, som har hængt udenpå båden i fire måneder. Og pakkede cyklerne væk. De 30 meter lange liner, som vi har brugt i sluserne kunne også pakkes væk.
Motoreftersynet viste alt ok, og Skipper glædede sig over at han ikke mere behøver at rense filtrene for mudder.

Lavvandet i Lübeck

2010-08-24T09:15:00.001-07:00

Gælder for den 24. august
Endnu en tur i konvojen til Lübeck! De sidste fem sluser på vores kanaltur var det rene barnemad. Dels var det små sluser, og dels gik det nedad. Her er lige et billede af vores sidste sluse:

Vejret var igen lidt udfordrende, nemlig meget kraftig vind. Så det var svært at styre Bacchus ind i sluserne, og vi fik vist endnu et par skrammer i lakken.
Men vi nød turen alligevel, for der er nok at kigge på langs kanalen. Der er utroligt smukt, og et meget varieret fugleliv. Vi så tre traner, der stod og holdt vagt på en mark. Desværre nåede vi ikke at tage et billede af dem, men her er så bare noget andet smukt at se på:

I Lübeck havde vi besluttet os for at gå ind i Hansahafen, som vi kender fra turen herned. Den er lidt dyr at overnatte i, men ligger meget centralt. Og der var meget vigtige ting på dagens huskesedlen. Nemlig Niederegger-chokolade, som produceres i Lübeck. Smager sindsygt godt!
Normalt kan man sejle hele vejen rundt om Lübeck centrum, men denne dag var det meget lavvandet pga. af vestenvind. Vi gik på grund allerede udenfor selve byen. Så vi valgte at tage den østlige tur rundt om byen – samme vej som flodprammene.
Den sidste bro på denne rute er meget lav, og kan åbnes på anfordring. Vi mente nok at vi kunne passere under den uden at skulle forstyrre biltrafikken. Og det gik lige. Vi lagde vores lille tuttenutte mast ned, og gled under broen med cirka 20 centimeters fri højde. Puha.

Konvoj til Mölln

2010-08-24T09:14:00.000-07:00

Gælder for den 23. august
Da vi lå og ventede ved Scharnebeck, talte vi med et tysk par fra Lübeck. Og de var så flinke at tilbyde at vi kunne sejle i ”konvoj” med dem til Lübeck. De skulle nok sørge for al kommunikation med slusevagterne. Så vi fik en nem tur fra Lauenburg til Mölln, trods kraftig regn. Vi måtte køre med vinduesviskerne hele tiden. Det er faktisk første gang på kanalturen, at det har regnet så kraftigt mens vi sejlede.
Trods den ringe sigtbarhed, opdagede Skipper lige pludselig et rådyr, der stod og nippede af sivene i vandkanten, kun fem meter fra Bacchus. Dejligt.
På forunderlig vis holdt det op med at regne da vi skulle lægge til i Mölln. Hvor heldig kan man være?

Gæster fra Hamburg

2010-08-24T09:13:00.001-07:00

Gælder for den 22.august
Uh – tidligt op. For vi havde en aftale med vores tyske venner, som vi mødte ved Pont-au-Bar i Frankrig. De havde ved afskeden i Frankrig sagt at vi skulle ringe når vi var i nærheden af Hamburg, og det gjorde vi så. Vi aftalte af mødes i dagens havn; Lauenburg.
Først måtte vi dog lige igennem Scharnebeck hæve-sænkeværk. Det var kø og ventetid. Stressende når man ved at der er nogen ”i den anden ende” der venter.
Men endelig kom vi igennem. Og stor gensynsglæde med Anne, Dieter og Thula. Her er Thula:

Guldsmed

2010-08-24T09:12:00.000-07:00

En guldsmed tager et hvil på vores lune søgelænder:

Bryllup i Uelzen

2010-08-24T09:10:00.000-07:00

Gælder for den 21. august
Vi har været så heldige at have det mest vidunderlige vejr på vores hjemtur ad Mittellandkanalen og ElbeSeitekanalen. Nogle af stederne kan vi genkende fra forårs-turen – og andre steder virker helt ”nye” for os. Dejlig tur.
Vi kom også fint igennem vores sidste store sluse, nemlig SluseUelzen, hvor vi kom 23meter nedad med nemme flydepullerter.

Dagens havn var Uelzen, hvor vi først tænkte – åh nej, der er havnefest. Men det var en bryllupsfest som blev holdt dels på et skib, dels i festtelt på kajen. Vi blev inviteret med, men vi undslog os, da vi havde rigeligt med fedtet hår og armgas. Men det var da et hyggeligt indslag.

Jahh – det virker

2010-08-24T09:08:00.002-07:00

Gælder for den 20. august
Batteritilstanden blev fin-fin i løbet af natten, så vi smuttede fra Hannover til Abbedbüttel. En tur på 67 km. Og de søde nye akkumulatorer var slet ikke varme efter den lange tur. Dejligt.
Vi har været i Abbedbüttel havn før, nemlig den 26. april. Men vi brød os ikke om forholdene dengang, og nøjedes med at et kort ophold til noget aftensmad.
Denne gang var der lidt mere liv og leben i havnen. Men det er stadig en high society-havn med millionvillaer rundt i kanten. Og prisen for en overnatning er 10 euro selvom der hverken er wc eller dusch. ”Tut mir leid”, sagde havnefogeden, ”wir haben keine Faciliteten jetz”. Nånå!

Frem med muldvarpen

2010-08-24T09:08:00.001-07:00

Gælder for den 17. – 19. august
Vi valgte at nøjes med at sejle de 15 kilometer fra Rasche til Hannover List for lige at tjekke hvordan ”damen” teede sig efter skaden med akkumulatoren.
Og den var gal! Vi ringede til vores trofaste motormand hjemme i Danmark, og han oplyste, at en akkumulator overhovedet ikke må føles varm – og den var omkring 45 grader varm.
Og at vi skulle tjekke syrestanden. Og den var også gal.
Øv øv.
Dagen efter fik vi havnefogeden i Hannover List til at ringe til et elektrofirma. Og samme dag kom en nydelig ung mand og så på opgaven. Han kunne måle, at generatoren var kaput, og de to resterende akkumulatorer var overladede og ødelagte.
Næste dag kom den nydelige unge mand (!) igen og udskiftede generatoren, plus tre nye batterier. Det blev lige et greb i muldvarpen på 1600 euro. Men som vi trøstede hinanden med, så var det noget vi under alle omstændigheder måtte have udskiftet. Måske kunne vi have gjort det billigere derhjemme, men skidt-pyt. Vi har fået en ny generator og fine originale Bosch-akkumulatorer.
Nu skal vi bare lige være helt sikre på at alt er i orden. Blandt andet om batterierne bliver opladet i løbet af natten.

Akkumulator-syre-stank

2010-08-24T09:02:00.000-07:00

Gælder for den 16. august
Så gjaldt det turen fra Minden til en eller anden havn i Hannover. Vi havde tænkt os at fylde diesel på ved tanken lige før Hannover by, men der lå en flodpram i vejen!
I stedet valgte vi at gå ind i Shiffswerft Rasche. Og det var vist en rigtig god ide. Der begyndte nemlig at lugte fælt af akkumulatorsyre i båden. Og ganske rigtigt var den ene af vores tre store akkumulatorer kogt over. Skipper måtte i røg og damp koble ledningerne af den, så skaden ikke blev endnu større. Og ved fælles hjælp fik vi bugseret ”svinet” op på kajen. Heldigvis fik vi en aftale med havnefogeden i Rasche om, at han nok skulle afhænde den.
Rasche er et hyggeligt sted:

Men hvad så? Kan vi leve med kun én akkumulator? Det må vi finde ud af. Fortsættelse følger!

Rejseplan

2010-08-15T14:49:00.001-07:00

Gælder for den 16. – cirka 22. august
Vi forlader Minden mandag den 16. august, og så ved ikke lige hvornår vi kommer på nettet igen! Vores erfaring fra turen hertil er, at der ikke er trådløst net i de kommende havne.
Her er vores rejseplan:
Hannover
Heidanger
Uelzen
Mölln
Lübeck
Travemünde

Våd dag

2010-08-15T14:48:00.001-07:00

Gælder for den 15. august.
Generelt en dag med meget vand!
Dels har Skipper fornøjet sig med at hælde destilleret vand på batterierne.
Navigatøren har muntret sig med lidt tøjvask.
Og så har det pis-regnet hele dagen.
Eneste opmuntring var et dansk besøg. En Rasmus 35 fra Holbæk, som er på vej mod Paris. Det kunne vi jo fortælle en masse kloge ting om!

Låst inde på et afsides havneområde

2010-08-14T12:49:00.001-07:00

Gælder for den 14. august
Endnu et skridt på Mittellandkanal er taget – nu til Minden.
Undervejs mødte vi et ”Baustelle” (byggeplads), hvor den ene halvdel af kanalen var afspærret. En modkørende flodpramfører greb megafonen, og råbte til os at vi skulle vente lidt, for der kom endnu en flodpram om et øjeblik. Dejligt med lidt samarbejde!

Efter ankomst til Minden tog Navigatøren på en lille cykeltur, mens Skipper skiftede dæk og slange på vores cykel nr. to.
Hun var godt nok længe væk ”hjemmefra”, syntes Skipper. Men det skyldtes blandt andet at hun kørte lidt rundt på må og få, og endte i Vesthavnen, som er en industrihavn. Og da hun ville væk derfra igen, var området blevet lukket og låst.
Hm, hvad gør man så? Der var ikke anden udvej end at kante både cyklen og Navigatøren ud under et ødelagt hegn. Håber ikke at nogen opdagede den mærkelige midaldrende dame, der først piskede rundt på havnen, og derefter kravlede ud under hegnet.

Havnefogeden i Minden er en rask fyr. Han passer både tjansen på restauranten og i havnen. Her på billedet er han ved at dirigere rundt med nogle gæstesejlere – midt i klargøring af aftenens grillmenu:

Gutentag, Frau Hansen

2010-08-14T12:48:00.000-07:00

Gælder for den 13. august
Vi ville så gerne have taget en lang tur på Mittellandkanal, men der lå lidt for mange langsomme flodpramme foran os. Så det blev kun til Bad Essen. Men det var faktisk rigtigt sjovt, for Navigatøren blev for en gangs skyld mundlam! Da hun gik på havnekontoret for at betale havnepenge, sagde havnefogeden: ”Gutentag, Sie müssen Frau Hansen waren”. Ups –hvordan kunne han vide det? Men det var simpelthen fordi de kunne huske vores båd fra sidste gang vi var der, og der havde jeg skrevet ”Hansen”. Der kommer nok ikke så mange både fra Danmark i deres havn.

Kø

2010-08-14T12:45:00.001-07:00

Gælder for den 12. august
Glade og forhåbningsfyldte drog vi ud af Münster havn. Og kom til at ligge i kø i TRE timer foran slusen. Og da vi endelig fik lov til at komme ind i slusen, råbte en stresset flodpramfører efter os, fordi vi ikke var hurtige nok.
Men målet = Recke Marina på Mittellandkanal blev nået, og det var dejligt. Endelig kunne vi slappe af og bare ”køre” derudaf, for der var kun en eneste sluse på dagens rute.
I Recke havn så vi denne fantastiske kreation:

Peter planlægger at lave en platform på Bacchus til vores Piggegøjt Partner!

Rush-hour

2010-08-14T12:42:00.001-07:00

Gælder for den 11. august
I de tre dage, hvor kanalen var lukket, havde vi godt nok spekuleret lidt over hvordan trafik-situationen ville være, når der blev åbent igen.
Og det blev slemt! Det var som om der kørte et tog i begge retninger på kanalen – så tæt lå flodprammene.
Vi kastede os ud i kaoset i løbet af formiddagen, efter at have sagt farvel til vores ”nye/gamle” venner.
Inde i selve Münster by lå flodprammene i én lang kø i halvanden kilometer før slusen. Vi skulle ikke have noget med at spille smarte overfor flodprammene, så vi hoppede ud af køen og gik ind i by-havnen.
Her endte vi foran en dejlig restauration, hvor vi spiste god aftensmad. Vi fik oven i købet lov til at nasse strøm derfra om natten. Sikken en service.

En dansk båd lagde til samtidigt med os, og det blev selvfølgelig til en omgang røverhistorier på dansk. Herligt. Det var et pensionist-par fra Østre Hurup, som var på vej hjem efter tre år på kanalerne, Middelhavet og Sortehavet! Imponerende.

Dovne dage i Datteln – og dansk besøg

2010-08-14T12:38:00.000-07:00

Gælder for den 8. – 10. august
Tja, så blev det altså til tre fridage i Kanalstadt Datteln MYC. Faktisk havde vi nogle dejlige dage, for vi fik en sms fra en af Skippers gamle skolekammerater, som var på vej hjem fra bilferie i Italien/Frankrig.
Så tirsdag eftermiddag kom Helge og Jytte forbi til en kop kaffe – og endte med at blive hos os natten over. Hvilket fantastisk sammenfald. Her sidder gæsterne og piller kartofler på fordækket:

Kanalen lukket i tre dage

2010-08-14T12:34:00.000-07:00

Gælder for den 7. august
Uha – en dag med komplikationer! Først fik vi noget tovværk i skruen før en sluse. Det kom heldigvis ud igen ved at slå motoren bak.
Derefter så vi en båd, som tilsyneladende havde været i knibe, for Wassershützpolicie måtte slæbe dem væk.
Til sidst kom vi i havn i Kanalstadt Datteln på Dortmund-Ems-kanalen.

Og et par timer senere fandt vi ud af, at vi ville blive nødt til at blive der i tre dage ekstra pga. kanallukning. Vi havde godt nok hørt et eller andet snik-snak på vhf’en, men troede ikke at det betød noget for os. Men ak – kanalen holdes lukket for al trafik i hele tre døgn, på grund af udlægning af ”dücker”. Det er nogle kæmpe rør, som skydes ind under kanalen, og kan indeholde kabler m.v..

Men toget til Münster Bootcenter

2010-08-14T12:29:00.001-07:00

Gælder for den 6. august
Altså – det skal åbenbart ikke være nemt at tage med toget i Tyskland. Alt var skam meget velfungerende, men der var intet billetkontor og ingen information på stationen. Kun en billetautomat. Men med hjælp fra nogle flinke tyske mænd, lykkedes det at få fixet en billet til Münster via Coesfeld. Og derfra valgte Navigatøren at tage en taxi til bådcentret. Sikringerne blev indkøbt, og så var det retur til Dorsten med de dyrebare dimser.
Skipper brugte dagen på det ugentlige motortjek. Og lidt feminine sysler som tøjvask og støvsugning.
I Dorsten havn bor en svane, som vi kunne høre blev kaldt Oskar. Den var næsten håndtam. Det lykkedes Skipper at få den til at nappe et stykke brød fra hans hånd uden at miste nogle fingre:

Puha – der lugter brændt

2010-08-14T12:28:00.001-07:00

Gælder for den 5. august
Den allersidste bid af Rheinen på 4 kilometer blev hurtigt overstået. Puha – det var skønt at komme ind på de stille kanaler igen.
I den første sluse på Wesel-Datteln-kanalen kom vi til at ligge lidt skævt. Så Skipper måtte bruge bovpropellen lidt rigeligt. Og puf – så røg sikringen til bovpropellen. Der kom til at lugte fælt i styrehuset af brændt elektronik.
Vi valgte at fortsætte uden bovpropel, og kom ind i Dorsten Yachthafen uden problemer.
Det viste sig at sikringen var sprunget, fordi ledningen var gledet delvist ud af kabelskoen. Skipper fandt reservesikringerne frem – men ak – de var kun på 100 ampere, og skulle mindst være på 300 ampere.
Vi valgte at tage en overliggerdag i Dorsten. Så vil Navigatøren kaste sig ud i en togtur til Münster Bootcenter efter nye 300 ampere-sikringer. Naturligvis først efter via telefonen at have sikret os at det var noget de havde på lager. På vældig flot tysk – synes vi selv!

I røven af en skubber

2010-08-14T12:21:00.000-07:00

Gælder for den 4. august
Endnu en bid af Reinen er klaret! Vi nåede Wesel efter tre og en halv time i skærsilden. Vi kom til at ligge i røven af en langsom skubber (et specielt fartøj, som kan bugsere op til 6 bunkerbåde). Det kan være en god taktik, for vi lå en smule beskyttet bag ham. Men det var noget værre møg, da han pludselig skulle skifte besætning. To gange blev en lille jolle sendt i land med en mand, der skulle sættes af. Imens lå vi i modstrøm og skruevand og bandede ham langt væk. Det var ikke muligt at overhale, for de andre flodpramme gled i en lind strøm udenom ham (og os).
Vi havde en modstrøm på op til 5 km/t. Det lyder måske ikke af meget for landkrabber, men det betød at vi ofte kun kom fremad med cirka 5-6 km/t. Vi kunne have gået strækningen hurtigere på vores egne ben!
Men der kan også være smukt ved Rheinen.

Det er nok svært at se på billedet, men der er bygget høfder ud i Rheinen, hvorpå de røde/grønne afmærkninger står. Derved opstår nogle ”lommer” – eller små vige med smult vand. Man skal ikke sejle derind, for der kan være meget lavvandet. Men det giver et varieret og spændende liv på stranden.
I Wesel havn ligger flere sejlklubber og restauranter. Vi valgte at spise på restauranten ved ”vores” bro. Fantastisk mad til lyden af Klaus Wunderlich!
Til slut et godnatbillede fra Wesel havn med udsigt til Rheinen:

Atomkraftværk som forlystelse

2010-08-14T12:07:00.000-07:00

Gælder for den 3. august
Vi havde planlagt at turen i modstrøm på Rhinen skulle deles op i tre til fire bidder. Så næste mål var 34 kilometer op af Rhinen til havnen Xanten ved byen Rees. Xanten er ligesom de to forrige havne godt gemt væk i en sø. Meget stille og roligt sted.
Undervejs passerede vi atomkraftværket Kalkar. Vi tror ikke at det er i drift mere, se selv:

Der går en lille færge tværs over Rhinen lige udfor Xanten og over til byen Rees. Den måtte Navigatøren nødvendigvis prøve. Meget spændende at opleve hvordan en erfaren færgemand ganske koldblodigt kaster sin færge ud mellem flodprammene.

Ud at ride på bølgerne

2010-08-02T15:35:00.000-07:00

Gælder for den 2. august
Dagens tur gik først lidt ned ad Maas, så vi kunne komme tilbage til indsejlingen til Maas-Waal-kanalen. Den ligner sig selv – ret kedelig, og slutter med en kæmpesluse, som førte os én sølle meter nedad.
Og så var det ellers modstrøms ad Waal og Rhinen! Det var en af de udfordringer, som Skipper havde gruet meget for. Hvordan vil modstrømmen være? Hvor mange flodpramme ville vi møde? Og hvor langt kunne vi klare at sejle i dag?
Men det gik faktisk ganske godt. Bacchus kunne pløje sig gennem bølgerne og strømmen med mellem seks og ti kilometer i timen.
Skipper havde godt nok ikke tid til at spise frokost på turen – men mad kan Navigatøren ikke undvære. Hun kan godt holde udkig mens hun gumler.
Vi havde spottet en havn ved byen Tolkamer. Gad vide om det betyder toldkammer? Byen ligger på grænsen mellem Holland og Tyskland, og igen var det med et lille hul fra floden (Rhinen) ind til en kæmpe sø. Området hedder ”De Bijland”, og ligger meget smukt.

En af dagens andre udfordringer var at skaffe aftensmad! Navigatøren måtte cykle langt omkring, før hun endelig fandt et supermarked i nabobyen Lobith. Manglende stedsans gjorde cykelturen unødigt lang. Øv.
Aftenen sluttede ombord på en norsk båd, hvor vi snakkede om norsk olie og dumme danske energiministre. Vi udvekslede også nogle gode og dårlige råd. Hm! Det blev lidt sent.

Fugleskræmsler virker ikke

2010-08-02T15:31:00.000-07:00

Gælder for den 1. august
Vi ville prøve en ”ny” havn på denne tur. Så det blev Cuijk. Gad vide hvordan det udtales? Vi kan godt forstå lidt hollandsk, men ofte lyder det i vores ører som en båndoptagelse, der afspilles baglæns.
Havnen ligger cirka en kilometer forbi Maas-Waal-kanalen, som vi skal op ad på næste tur. Men det var et godt valg at tage denne afstikker. Havnen ligger i en kæmpe sø, som er forbundet med Maas med et lille bitte ”hul”. Et helt fantastisk vandsportsområde – helt enormt stort og med masser af havne. Vi valgte helt tilfældigt blandt alle havnene, og det blev så ”De Kraaijenbergse Plassen”. Temmelig urolig men hyggelig havn med et rigt fugle- og planteliv:

Vi var løbet tør for fødevarer, så vi skulle gerne finde et supermarked. Havnefogeden var meget behjælpelig, og viste på et kort at der var 3-4 kilometer til den nærmeste – som oven i købet havde søndagsåbent. Turen dertil gik gennem et fantastisk vådområde med løsgående højlandskvæg. Navigatøren kiggede sig ofte tilbage over skulderen. Sådan nogle krabater har lange spidse horn.
På turen ned af Maas nød vi synet af de mange gåseflokke. Der er både grågæs, canadagæs, bramgæs og ægyptiske gæs. Den største flok så vi foran tre fugleskræmsler. Så man må sige at de ikke virker efter hensigten:

Tilbage i naturen

2010-07-31T07:48:00.000-07:00

Gælder for den 31. juli
Vi handlede først lidt bådudstyr i Helena Werft-butikken i Roermond, og så var det af sted mod Venlo.
Det var dejligt at komme tilbage i naturen. Her var grønne marker med heste, køer, får og gæs.
Blandt andet mødte vi en kvie, som var ude at dyppe maven i vandet:

Skipper elsker at ”muh” efter køer på markerne. Navigatøren kan ikke lide det; hun ved hvor nysgerrige køer er. Og vi har ikke plads til en ko i fryseren ombord!
Venlo havn var mere besøgt denne gang end sidst vi var her. Havnemesteren for rundt og dirigerede alle ankomne til en anden plads end den de selv havde fundet. Meget irriterende når det går ud over én selv – men meget underholdende for andre.

Svaneballet

2010-07-31T07:46:00.001-07:00

I Roermond havn oplevede vi et smukt syn. To sorte svaner, som først tiggede brød ved skibssiden, og derefter udførte en fin lille ballet. Dansen endte med en parring, og vi fik det hele på video.

Hold tungen lige i munden

2010-07-31T07:44:00.000-07:00

Gælder for den 30. juli
Der var run på kanalerne denne dag. Det er åbenbart højsæson nu, og det kneb med det gode sømandsskab. Vi var ofte ved at eksplodere over manglende køkultur.

Der var ekstra mandskab i sluserne i form af ”stewards”, som gav en hånd med i sluserne. Det er vist et nyt påfund.
Turen fra Maastricht til Roermund er lidt kringlet. Der er mange sammenfletninger og udfletninger af kanalsystemet, så søkortet skal være lige ved hånden hele tiden, og tungen lige i munden.
Området omkring Roermond er et vand-slaraffenland med søer, stikkanaler, campingpladser og havne. Mens vi var der, blev der afholdt et søspejder-stævne, med dertil hørende konkurrencer og festivitas.

Vandfald

2010-07-31T07:42:00.000-07:00

Gælder for den 29. juli
Turen fra Liege til Maastricht var ikke særligt køn. Det meste at vejen gik gennem et stort industrikvarter.
Undervejs kom vi igennem en lidt utæt sluse. Her står Peter med et ”Niagara-vandfald” bag ryggen:

Det var dejligt at komme tilbage til t’ Bassin-havnen i Maastricht.
Der lå nogle danskere i en båd fra Holbæk i Maastricht, som vi fik en snak med. De var på vej mod Middelhavet. Men de har aldrig været i Veddelev. Sikke noget!

Besøg hjemmefra og lakridser

2010-07-31T07:39:00.000-07:00

Gælder for den 28. juli
Vi havde en drøn-vigtig aftale i Liege kl 13! Nemlig en frokostaftale med Lottes søster og svoger. Det lykkedes os heldigvis at få en plads i Liege havn. Men det var ikke nemt for landkrabberne at finde havnen. Sjovt nok er søkort glimrende til at navigere på søen efter – men ikke så gode at læse vejnavne på!
Vi havde en dejlig dag med gavmilde gæster ombord – de havde en større forsyning af våde varer og lakridser med. Dejligt. Og dejligt at de ville overnatte i vores lille forkahyt. De fik fornøjelsen af at høre regnvejret tromme på dækket.

Knold og Tot

2010-07-27T08:23:00.001-07:00

Der må være noget galt med gæssene i dette område. Indavl måske?

Sluser i stor størrelse – igen

2010-07-27T08:20:00.000-07:00

Vi havde lige vænnet os til de små søde sluser i Frankrig! Men nu er det slut med det søde. Billedet her er fra Belgien. Der ligger een stor peniche og fem lystbåde i slusen, og der er plads til mange flere:

Bassinet er lige så stort som Veddelev havn!
Dagens havn var Port de Statte ved Huy. En overraskende dejlig havn med alle faciliteter. Den kan anbefales i stedet for havnen nord for Huy by.

Vandski-gæs

2010-07-27T08:17:00.001-07:00

Dette er en ”dims”, man kan bruge til vandski-hop:

Vi så ikke gæssene hoppe. Men de skider på ”dimsen”, så ve den stakkels vandski-hopper, som glider af her.

Tilbage i Namur

2010-07-26T08:29:00.000-07:00

Gælder for den 25. og 26. juli
Ringen er sluttet; vi er tilbage i Namur. Her var vi også for præcis to måneder siden. Dejligt gensyn, hvor vi gav os tid til en udflugt med turistbåd & futtog til Citadellet:

Vi er nogle turisttosser

2010-07-26T08:09:00.001-07:00

Vi drak lige en Irish coffie i Dinant, og derfor er der lige to fjollede billeder af os:

Farvel til Thula, Anne og Dieter

2010-07-26T08:03:00.000-07:00

Gælder for den 24. juli
Vi har haft tre dejlige dage med det tyske par. Men de skal tilbage til Pont-au-Bar, og vi skal til Belgien. Så knus og farvel til dem.
Så var det ellers ud af Frankrig og ind i Belgien. Men kors i numsen hvor kan det tage lang tid. Først en fransk sluse, hvor vi skulle aflevere vores sluse-fjernbetjening. Så en belgisk sluse, hvor vi skulle have en passerseddel. Og sluserne er nu igen af den store slags, hvor de store flodpramme kan være med. Der skal lukkes rigtigt meget vand ind og ud selvom vi bare er en lille lystbåd.
Vi havde forventet at Dinant var en lille smuk og stille by langs Meuse. Men nej, det er et turistmekka, med hoteller, restauranter, turistbåde og masser af trafik. Puha, vi havde svært ved at vænne os til storbyen og støjen igen. Men ellers er der smukt i Dinant. Seværdig by, som vi nok burde have brugt en dag på at udforske. Men vi skal videre! Vi er så småt begyndt at længes hjem.

Stormen har været voldsom her

2010-07-26T07:59:00.001-07:00

Gælder for den 23. juli
Endnu en tur i det smukkeste Frankrig kan byde på. Men det ser ud til at en kraftig storm har raseret her:

Vi lå længe og ventede på en peniche mellem to sluser. Skipper møvede Bacchus ind til kanten, så vi faktisk stod på grund. En teknik som er god under kontrollerede forhold.
Det tog knap en time før vi kunne komme videre. Her er vores tyske venner i regnvejr med paraply:

Der er mange pragtfulde liggesteder på strækningen mellem Revin og Givet. Vi misunder dem, som har tid til at frådse med tiden på denne strækning, og drømmer om selv at komme tilbage hertil. På de fleste af stederne er der både elektricitet og vand.

Foto-trick?

2010-07-26T07:50:00.000-07:00

Peter har taget dette flotte billede:

Husene ser ud som om de står ovenpå broen. Men det er snyd; byen ligger bare på en klippeside.

Grill-kyllinger

2010-07-25T08:29:00.000-07:00

Gælder for den 22. juli
Det tyske par i den lejede båd ville gerne hægte sig lidt på os, så vi drog sammen af sted mod Revin.
Denne strækning på Meuse er simpelthen det smukkeste Frankrig kan byde på, tror vi.
Undervejs passerede vi dette dejlige hus:

Vi gætter på at der ikke bor nogen i det!

Der er ikke plads til så mange både i Revin havn. Men med lidt flytten rundt på en gammel båd og lidt trylleri, fik vi deres båd ind til kajen, så deres hund, Thula, nemt kunne komme i land.
Vi havde forventet lidt kummerlige sanitære forhold i Revin – men de var tip-top. Helt nyt og lækkert.
Kvinderne fulgtes til et nærliggende supermarked. Her købte Navigatøren en stor fed (u)lækker grillkylling med hjem til aftensmaden. Tyske Anne valgte noget sundt, men hun måtte af sted en gang mere (efter en grill-kylling), da hendes mand duftede vores lækre aftensmad!

Farvel og goddag

2010-07-21T04:02:00.001-07:00

Gælder for den 20. og 21. juli
Denne blog kunne simpelthen fyldes med ”glansbilleder” over alle de smukke steder vi har set. Men det bliver nok lidt kedeligt i længden.
Men en ko på en mark skal I altså se:

Dagens tur bød på 48 km, 1 tunnel og 10 sluser.
Det var en sød lille tunnel:

Der er ikke megen plads at sejle på, så da der lige pludselig kom en peniche frem bag en busk, måtte Skipper kaste Bacchus helt ud i buskadset langs kanalen. Vi overlevede, med stod på grund et øjeblik. Peniche-føreren stod meget nonchelant på sit kæmpeskib, og kiggede ned på os. Hrmpf.

Ved Pont-au-Bar – der hvor Ardennerkanalen løber ude i Meuse – er der en stor privat havn. Her kan der købes diesel og bådudstyr. Vores belgiske venner gik ind her for at tanke op, og herefter går deres tur sydover, mens vi går nordover. Så farvel til dem!
I næste sluse fik vi følgeskab af et tysk par i et lejet båd. De var rene novicer i at sluse, så de ville gerne have lov til at følge bagefter os til næste havn. Det fik vi megen sjov og snak ud af. De har en dejlig Flatcoated retriever med på turen. Dejligt at nusse en Sofie-hund igen!
Én af dagens sluser ville ikke give os grønt lys, selv om den var klar. Så vi sejlede ind alligevel, for det har en slusevagt tidligere forklaret os var ok. Men det gik ikke denne gang – sluseporten ville ikke lukke bag os. Vi lå derefter hele tre både inde i slusen, og tre udenfor slusen. Og ventede. Og ventede. Vi trykkede på alarmknappen. Kaldte over samtaleanlægget. Ringede på nødtelefonen. Og endelig kom en VNF’er og restartede slusen. To minutter efter var vi ude. Så tøv ikke med at kalde hjælp – for så varer det bare endnu længere tid.
Vi havde besluttet os for at gå i havn i Charleville-Mezieres. Det så dog ikke ud til at der var plads til os, men en venlig sjæl pegede længere ind i bassinet, og så åbenbarede der sig en kæmpe marina. Den var næsten tom, så der er nok ikke mange der kender stedet.
Her er havnen:

Vi overlevede de 27 sluser

2010-07-21T03:58:00.001-07:00

Gælder for den 19. juli
Det blev godt nok en hård dag. Men egentlig kan vi ikke klage, for vejret var meget flot (og varmt), naturen var superflot, og sluserne kørte stort set upåklageligt.
Vi havde problemer med den allerførste sluse efter selve Attigny by. Den blinkede både rødt og gult, og porten var lukket. Det man kan gøre i sådan en situation, er at kalde på VHF-kanal 20, eller kalde op på en alarmknap i selve slusen. Vi blev enige om at landsætte Navigatøren, så hun kunne bruge alarmen i slusen. Det virkede!
Undervejs mødte vi dette sted:

Her kan man enten vælge slusen til venstre mod Ardennerne, eller den højre mod Vouziers.
Herefter gik det slag i slag over Ardennerne. 27 sluser fordelt over 9 kilometer. Det tog os 5½ time. Det anbefales at have lavet madpakker fra morgenstunden, for der er ikke tid til den slags undervejs!
Dagens kajplads blev i le Chesne.

Der er plads til fire til seks både i alt, så vi var heldige at få en plads. Der er hverken toilet eller bad, men trods alt strøm og vand. På en nærliggende kro/bar/restaurant spurgte Navigatøren om det var muligt at købe ”dusch”. Jo jo, for 2 euro pr. person fik vi lov til at bruge det kvindelige personales private brusebad. Lidt sjovt at komme ind bag den franske facade! Vi nød det varme vand, men undrede os over den totale mangel på vvs-håndværksmæssig kunnen.

Klar til de 27 sluser i Ardennerne

2010-07-21T03:54:00.000-07:00

Gælder for den 18. juli
Vi følges stadig med vores belgiske venner, for de har været her på strækningen før. Så næste stop blev Attigny, som er endnu et smukt sted uden nogen som helst faciliteter.

Attigny er sidste stop før den hårde tur gennem Ardennerne. Vi har hørt meget om denne tur. Det er noget med 27 sluser på én dag.
Det kan godt give lidt kriller i maven. Så derfor hoppede Navigatøren op på cyklen, og kørte de fem-seks kilometer ud til startslusen. Her stod en charmerende slusemester, som gerne ville fortælle lidt om åbningstider! Så nu er vi klar til den hårde tur.

Skovtur med Bacchus

2010-07-21T03:50:00.000-07:00

Gælder for den 16. og 17. juli
Altså, Skipper gider egentlig ikke gå tur i skoven så ofte som Navigatøren. Men den her måde at ”gå” i skoven på, kan vi begge to godt lide:

Skoven vælter ind over Canal latéral a l’Aisne fra begge sider. Det er meget smukt, men skoven ser ud til at æde sig ind over kanalen. Vi snakker ofte om, at hvis der ikke snart fældes træer og ryddes op langs kanalen, så går der ikke mange år før den er ubrugelig.
Det stormvejr, der trak ind over os i Reims, har åbenbart også været voldsomt på denne strækning. Der er knækket mange grene af træerne, og de ligger og roder rundt i vandet. Skipper kan heldigvis sejle slalom!
Dagens havn var Rethel, som er en dejlig handelsby at lægge til i. Af en eller anden grund var der mange andre både langs kajen, og det var svært at mokke Bacchus ind i mellem dem.
For første gang kom vi til en kaj, hvor der IKKE var fortøjningspullerter. Det betyder at man selv må hamre nogle pløkker i jorden. Vi havde kun to små pløkker til et solsejl. De ville ikke kunne holde Bacchus ret længe, så Navigatøren måtte fluks hoppe på cyklen, og finde det nærmeste byggemarked. De havde ingen pløkker – men to meterlange jordspyd måtte kunne bruges? Lidt alternativt, syntes Skipper!
Godt råd: husk pløkker hjemmefra.
Det var heller ikke nemt at få lov til at koble på elnettet, for der var kun nogle få stik på kajen. Det medførte lige lidt gniderier med nogle hollændere, som havde fået ejerfornemmelser. Bare ærgerligt.
Billede fra Rethel:

Flot billede

2010-07-21T03:48:00.001-07:00

Skipper har taget dette kunstneriske billede af en bro:

Skynd dig ud af slusen

2010-07-21T03:46:00.001-07:00

Når vi sluser nedad, er vi undertiden bange for at blive ”overhalet” af vandet bagfra!

Fra byen og ud på landet

2010-07-21T03:44:00.001-07:00

Gælder for den 15. juli
Turen nordpå fra Reims byder dels på et stort industriområde og dels på en masse kornmarker.
Vi havde regnet med at skulle overnatte i Berry-au-Bac, som er lige der, hvor man drejer om ”hjørnet” mod Ardennerne. Men vores belgiske venner forbi, og lokkede os med lidt videre. De har været her før, så de kender de gode steder.
Og derfor overnattede vi i Variscourt, som er et helt bedårende sted med smukke træer – men ingen strøm:

Sommerfugle er også en slags fugle

2010-07-21T03:41:00.000-07:00

Vi ser stadig mange smukke fugle – blandt andet isfugle. Men de er ikke så fotogene!
Til gengæld er sommerfuglene lidt nemmere at komme på skudhold af:

Vi tager nordpå – nok uden internet

2010-07-14T11:52:00.001-07:00

Når vi drager nordpå fra Reims, ser byerne ud til kun at være små flækker. Derfor tror vi ikke, at der kommer nyheder på vores blog sådan cirka i den næste uges tid.
Men fortvivl ikke – vi vender tilbage!

Sandstorm i Reims

2010-07-14T11:51:00.000-07:00

Tja, det lyder nok utroligt, men vi oplevede fem minutters sandstorm i Reims. Byens handelsstrøg er under opgravning, og sandet fra dette arbejde blev pisket rundt om os, da der gled et kraftigt uvejr henover.
Uvejret var hurtigt overstået, men det er rengøringen af Bacchus ikke!

Udsalg i Reims

2010-07-14T11:44:00.000-07:00

Ja, det er farligt at lade Navigatøren få fripas til en by med udsalgsfeber. Der blev købt tøj til alle – inklusive noget mørklægnings-stof til Bacchus. Vi er blevet enige om at det er smartest at dække vinduerne til udvendigt, for så kan solen ikke opvarme ruderne. Vores indvendige persienner er rigtigt gode – men bedst til at give os lidt privatliv.
Så her er Lotte i gang med at klippe, lime, slå ringe i stoffet, og skrue øskner i Bacchus:

Bastilledag i Reims

2010-07-14T11:30:00.000-07:00

Gælder for den 13. juli
Der er kun 10 km og fire sluser mellem Sillery og Reims, så et klarede vi på et par timer.
Forinden måtte vi tage afsked med Knud og Erika, som er et dansk/australsk par i en 94 år gammel lyst-peniche med navnet Linquenda. Knud lånte mig dagen før en morsom bog af John Hjarsø (Oh Fankrig), som jeg måtte lynlæse. Den kan anbefales til andre frankofile kanalsejlere.
Derudover mødte vi – og sagde farvel igen – til vores belgiske venner fra Peronne. De skal samme vej som os, altså over Ardennerne, så dem møder vi sikkert igen deroppe ad.
Vi har hørt fra andre bådfolk, at havnen i Reims ligger et støjende sted. Og ja – det gør den! Der er megen trafik på vejene på begge sider af havnen, men sådan er det. Vi valgte at spise på restaurant, for måske ville der være fest og farver i byen. Der var opsat musiktribuner flere steder, men vi hørte nu ikke noget musik, der er værd at skrive hjem om.
Her er Bacchus i Reims:

Notre Dame ligger tæt på, og er værd at besøge:

Blandt har Chagall stået for udsmykningen af tre meget smukke mosaikvinduer.

Selleri – nå nej, Sillery

2010-07-11T10:26:00.000-07:00

Sillery er hyggelig – og det udtales nogenlunde som selleri. Det er stadig ulideligt varmt, så vi bliver her nogle dage. Vi skal også have sejlplanen til at passe med franskmændenes store festdag den 14. juli – Bastille-dagen. Den dag er alle sluser (og meget andet) lukket.
På billedet her sidder vi i skyggen af et træ med bord, stole og computer. Vi har mødt mange interessante mennesker. De to mænd i baggrunden er et par af dem. Begge fra Australien – og den ene med sønderjysk baggrund. Så snakken går på blandet jysk/dansk og engelsk. Hyggeligt!

I Sillery ligger én af de mange store gravpladser fra første verdenskrig. Imponerende skue med trist baggrund:

Hestebremser, 13 sluser og fandens varmt

2010-07-11T10:25:00.000-07:00

Gælder for den 10. juli
Det blev den værste tur til dato! Det var ulideligt varmt, og hestebremserne bed os så mange steder, at vi var hullede som sier. Heldigvis efterlader hestebremse-bid ingen mærker eller kløe.
Dagen var også træls, fordi vi fik følgeskab af en hollandsk båd, som var meget lang tid om at få styr på sluseteknikken. Vi to – Skipper og Navigatøren – er godt nok også bare blevet SÅ professionelle, at det er svært at gøre det bedre end os (lidt selvglad må man vel være). Vi har en fast arbejdsgang, når vi sluser. Skipper er eminent til at håndtere maskineriet, og Navigatøren har lært sig en kasteteknik med tovværket, som næsten altid lykkes. Vi kunne se at hollænderne tog ved lære af os, og i den ottende sluse var de ved at have lært det.
Dagens havn var Sillery. Det er nogle kilometer syd for Reims. Så nu er vi på vej nordover (og hjemover).

Det er så varmt at fuglene falder ned fra himlen

2010-07-11T10:24:00.000-07:00

Vi sad og nød solnedgangen på agterdækket. Pludselig faldt en svale ned på dækket. Peter kunne samle den op i hånden, uden at den protesterede. Den ville gerne lige sidde lidt på Peters finger. Den lukkede øjnene, og sov. Måske var den bare træt og tørstig, for efter et par dråber vand og en lille lur, fløj den sin vej. Tak for besøget! Billedet af svalen kiksede desværre!

Pedallokum

2010-07-11T10:17:00.000-07:00

Gælder for den 9. juli
Ved afsejlingen fra Epernay, udnyttede vi muligheden for at lægge til kaj nedenfor det store supermarked ”Carrefour”, hvor vi handlede vildt ind. Her er liggestedet og Carrefour:

Vi har mødt mange englændere, og de har et standardudtryk som hedder: ”Oh, nessesary shopping off basic things as vine and beer. And water”!

Derefter havde vi planlagt en lille kort sejltur på 11 kilometer, og det var en god plan. Dels var det stadig drønvarmt, og dels kom vi til at ligge bag en peniche, som kun sejlede med 3 km i timen. Det er til at få pip af at sejle så langsomt. Så det var godt at vi bare kunne lægge til kaj i byen Mareuil-sur-Ay på Canal Latéral à la Marne. Fine kajpladser med y-pontoner.
Først gik vi på jagt efter Capitaineriet og toiletterne. Capitaineriet (altså havnemesterkontoret) åbnede først kl. 18. Og toilettet var et pedallokum – puha:

Da Capitaineriet åbnede, var det en sød ung mand med bøjle på alle tænderne, som bød os hjerteligt velkommen. Og viste os de flotteste toiletter og baderum. Så man skal ikke dømme en havn for hurtigt!
Vejret var ganske ubarmhjertigt varmt. Bacchus holder nemt en temperatur der er egnet til dyrkning af vindruer. Derfor er Bacchus her på billedet dækket til alle mulige steder:

Flodbad

2010-07-08T12:22:00.001-07:00

Det er så varmt, at Lotte overvandt skrækken for ”ting” i vandet, og badede i Marne:

På besøg i et champagne-hus

2010-07-08T12:17:00.000-07:00

Gælder for den 8. juli
Vi er ganske uerfarne i champagne, men det er nu alligevel interessant at få en rundvisning. Og der er dejligt koldt i kældergangene under ”huset” – kun 11 grader. Der er hele seks kilometer kældergange alene til dette hus.
Lidt billeder fra champagnehuset:

Helt tilfældigt går Tour de France gennem Epernay denne dag. Hele byen var spærret af, og mange forretninger og fabrikker var lukket, simpelthen fordi ingen af medarbejderne havde mulighed for at komme på arbejde.
Vi så og hørte kun lidt til al hurlumhejen, for temperaturen ligger på mellem 30 og 40 grader, så det er med helbredsrisiko at opholde sig for længe under åben himmel. Godt man ikke er cykelrytter.

Jaaaaaaa – i bad (i Champagne)

2010-07-08T12:09:00.000-07:00

Gælder for den 7. juli
Det er altså helt vildt at sejle gennem champagne-distriktet. Se hvor flotte markerne er:

Vi har hørt fra andre, at byen Epernay er værd at besøge. Dels er det midt i champagne-området, og der bydes på et gratis besøg i et champagnehus. Og dels er der brusebad i Epernay. Det trænger vi efterhånden til!
Havnen ligger godt gemt væk fire kilometer nede ad en ”blind” vej. Der er stille og fredeligt. Tårnet her på billedet er byens vartegn, og det er på det champagnehus, vi skal på rundvisning til i morgen.

Sommerfugl

2010-07-08T12:03:00.001-07:00

Bare lige en flot sommerfugl, som tog et hvil på vores tovværk:

Selvbetjenings-sluser

2010-07-08T11:55:00.000-07:00

Gælder for den 6. juli.
Vi fik en ”tele-dims” til de kommende sluser i går. Det er en slags fjernbetjening, som man skal trykke på sådan cirka 300 meter før slusen. Så aktiveres hele proceduren med klargøring af slusekammer og åbning af porte.
Det er første gang vi skal prøve det. Vi kludrede lidt i det i starten, men det er faktisk meget nemt og hurtigt.
Og der er dæleme smukt på Marne:

Dagens mål var Château-Thierry. Pæn by med mange blomster:

Der skulle vi kunne få strøm og vand. Stadig ingen bad.
Ifølge vores søkort skal man henvende sig i Turistinformationen i byens centrum for at få åbnet for strømmen. Men nej – nej. Anlægget var ødelagt af hærværk, så ingen strøm. Til gengæld var der et offentligt toilet på kajen, som var ok. Det blev automatisk gjort rent via nogle dyser i gulvet, som spulede rummet efter brug. Og med automatisk skyl af kummen, når døren blev åbnet og lukket. Det kostede 30 cent pr gang. Til gengæld var det ikke udsat for hærværk.

Byens bøller på kajen

2010-07-08T11:52:00.000-07:00

Gælder for den 5. juli
Der er mange smukke ting at se på langs Marne. Naturen er helt utrolig flot, men også husene og haverne er fantastiske:

Næste stop var La Ferté sous-Jouarre. Vi fandt gratis liggeplads med strøm og vand lige før selve byen. Vi havde håbet på at kunne få et brusebad på campingpladsen ovenfor havnen – men det er en speciel campingplads for unge festival-freaks. Vi er for gamle til den slags - så ingen bad!
Byens teenagere kom forbi om eftermiddagen, og sprang i vandet fra kajen. Umiddelbart virkede de harmløse, men skindet bedrager. De begyndte at lave hærværk på et ny-opsat hegn, og så trådte begge vi to halvgamle i karakter. Navigatøren nøjedes med at nedstirre dem. Skipper pustede sig op, og tog en parasol-stang i hånden. Og sagde: ”I will call the police”. De forduftede, men vente senere tilbage. I samme øjeblik kom der en politibil forbi. Meget heldigt for os. Men vi følte os utrygge resten af dagen. Øv.

Ædlere dyredele

2010-07-07T14:15:00.001-07:00

Gælder for den 4. juli
Fra Lagny til Poincy. Nu er vi rigtigt ude i det smukke flodlandskab. Marne er smuk – men ikke så bred. Her møder vi lige en peniche:

Dagens mål var Poincy, fordi vi trængte til et bad. Poincy er et af de få steder, hvor der er et symbol i søkortet for ”dusch”. Dem er der ikke ligefrem mange af i Frankrig. Men vi er jo nogle fattigrøve, og har ikke et rigtigt bad ombord.
Der er så ikke ligefrem luksuriøst i Poincy, men brusebadet gjorde godt. Toilettet ligger i en minimal tilbygning, og du skal enten bakke eller ”køre” forlæns ind – alt efter trang!

Den 4. juli er vores bryllupsdag, så aftenen ville vi helst fejre på en restaurant. Der er en restaurant i Poincy – kunne vi se af symbolerne i søkortet. Men at det var en Michelin-restaurant, kunne vi ikke vide på forhånd!
Vi kom anstigende uden forudgående reservation. Første kiks!
Derefter bestilte vi en menu – efter det franske menukort. Andet kiks!
Maden var pragtfuld, men vi ved ikke helt hvad vi fik. Vores smagsløg omsatte menuen til følgende:
Et fingerbøl med en kold grønsagssuppe plus en strimmel ristet brød.
Melonkugler med en anelse Serano-skinke.
Hovedret: en slags sammenkogt, som henledte tanken på ædlere dyre-dele. Smagte henrivende.
Derefter ”fromage” – altså oste. Det er bare de bedste oste vi NOGENSINDE har smagt. Altså kun lige en smagsprøve af tre slags hver.
Til sidst fik vi lun æblekage og æblestykker i cider. Og fire slags kager.
Vi gik mætte og 113 euros fattigere fra restauranten. Det er nok ikke dyrt – men det varer lidt inden vi går på restaurant igen!

Petit rap-rap (petit betyder lille)

2010-07-07T14:14:00.000-07:00

Peters franske er blevet bedre. Men det er alligevel for svært at forklare en fisker at han skal passe på med blinket, når der ligger små ællinger ved kajen. Peter prøvede på engelsk. Det fattede fiskeren ikke. Så prøvede Peter at pege på ællingen. Fiskeren tog solbrillerne af og kiggede, men fattede stadig intet. Så prøvede Peter at sige ”Petit rap-rap”. Ingen reaktion! Han grinede ikke engang. Et dansk barn på fem år ville fatte Peters tegnsprog. Men en voksen franskmand? Nej.

Rejseforsikring

2010-07-07T14:13:00.000-07:00

Endnu et godt råd; tegn en rejseforsikring hjemmefra. Vores familieforsikring er tilknyttet 60 dages rejseforsikring. Derudover tegnede vi en ekstradækning via Gouda. Og i forbindelse med Lottes fars død, har Gouda betalt både vores flyrejse hjem til Danmark plus retur til Paris. Ingen brok og ingen begrænsninger. Fin service.

Hvorfor står du derude i regnen? Gå dog hjem.

2010-07-07T14:10:00.002-07:00

Lotte er sat udenfor døren. I regnvejr.

Det er eminent at vaske båd i lunt regnvejr. Desuden har vi en elektrisk pumpe, som kan hente varmt flodvand op, som så kan bruges som skyllevand. Hyggelig tordenvejrs-beskæftigelse!

Gas på dansk og fransk!

2010-07-07T14:10:00.001-07:00

Vi har forregnet os med hensyn til vores gas-forbrug. Vi havde to fem-kilos BP-gasflasker med hjemmefra, men allerede før Paris måtte vi tage hul på flaske nr. to.
Måske har Navigatøren lavet for meget kaffe undervejs – men det var så koldt i april og maj, og en kop kaffe varmer!
I Frankrig bruger man ikke BP-gasflasker, men Camping-gaz. Så vi har måttet købe en Camping-gaz-flaske (til evigt eje for 30 euro). Og der skal selvfølgelig en anden studs (regulator) på, end den vi har til BP-gassen. Vi købte en ny regulator da vi alligevel var på kort visit i Danmark.
Men et godt råd; beregn dit gasforbrug hjemmefra – eller køb en/flere typer regulatorer og tag med på rundfart.

På landet/vandet igen

2010-07-07T14:05:00.000-07:00

Gælder for den 2. og 3. juli
Ja, regningen for 17 overnatninger i Arsenalen gjorde et indhug i budgettet. Det koster 37,68 euro pr nat – svarende til cirka 283 kr. pr nat.
Men helt ærligt – hvor finder du et centralt hotel i Paris til den pris?

Vi har lært at det gælder om at fylde diesel på, når muligheden er der. En dansker havde fortalt om en Total-tanker på Seinen. Man skal ringe først. Så kommer der et tankskib med navnet ”Dintel II” til en fast plads lige før udfletningen mellem Seinen og Marne.
Det prøvede Navigatøren, men I Guder; de franskmænd VIL altså ikke forstå andet end fransk. Det viste sig at Dintel II ikke gider at servicere lystbåde før efter middag, så vi lå og svedte i et par timer på Seinen. Godt råd; undersøg hvordan og hvornår du kan tanke diesel inden du forlader Arsenalen.
Det blev en svedig tur ud af Paris. Temperaturen lå omkring de 30 grader. Så længe vi sejler kan det gå – men i sluserne er det et helvede. En solcreme med faktor 20, en parasol, en paraply og en masse vand hjalp os gennem dagen.
Godt råd; husk hjemmefra at lave en eller anden form for solafskærmning! Uanset hvor kikset det ser ud.

Dagens havn var Lagny på Marne.. Der er to muligheder i Lagny. Vi valgte den billige midt i byen. Koster kun 6 euro pr nat. For den pris får du en kajplads, vand og strøm. Ingen bad og toilet! Navigatøren valgte et nøgen-brusebad i ly af båden under shower-posen. Ingen billeder, tak!
Men her er Lagny:

Sidste dag Paris

2010-07-07T14:04:00.001-07:00

Gælder for 1. juli
Så er det slut med Paris. Vi skal lige nå de sidste ting; forny Vignette (kontoret ligger nogle kilometer fra Arsenalen), vaske tøj, købe vildt ind, og sige farvel til de søde mennesker vi har mødt i Arsenalen.
Navigatøren er ikke ked af at skulle af sted; syntes at Paris er for støjende og varm. Skipper er ikke helt så sensibel! Han nyder at sidde på agterdækket og se på trafikken gennem havnen. Der er flere daglige afgange med Canuxrama (turbåde), og også små pinicher jævnligt. Og så selvfølgelig spændingen ved at se hvilket flag de ”nye” der kommer ind i havnen fører. Tænk hvis der var danskere imellem? Vi var i alt fire danske både i havnen, så endelig fik vi talt dansk med andre end hinanden og børnene.

Solen har taget magten

2010-07-07T14:01:00.000-07:00

Det er konsekvensen af bare tæer i badesandaler. Men det er da bedre end tennissokker i sandaler!

Vi elsker fisk – altså den levende slags

2010-07-07T13:48:00.000-07:00

Der er ”tamme” fisk i Arsenalen. De kommer dagligt forbi båden og tigger. De elsker brød, og vi elsker at fodre dem. Der er flere slags, blandt andet en kæmpe guldfisk.

Hacker

2010-07-07T13:47:00.000-07:00

Det er ikke muligt at nå det trådløse netværk i Arsenalen fra Bacchus. Men en god nabo havde en lille kodebrækker med hjemmefra, så han fandt et password til en nærliggende helikopterplads, og delte det med os. Flink fyr!

180 grader rundforvirret

2010-07-07T13:46:00.000-07:00

Navigatøren blev helt til grin. På en udflugt til Notre Dame, vendte hun kortet på hovedet da familien skulle gå hjem. Efter lang tids spadsering mente Thomas at kunne se Louvre, og det skulle vi helst ikke kunne. Øv øv. Med Metroen hjem.

Inspireret af Dan Brown

2010-07-07T13:44:00.000-07:00

Vi måtte naturligvis se pyramiden i Louvre. Hvem har ikke læst/set DaVinci Mysteriet?
Lærke og Thomas er et kønt par:

Retur til Danmark

2010-06-23T13:05:00.000-07:00

Lottes højtelskede far er død efter længere tids sygdom.
Derfor tager vi til Danmark i nogle dage, og returnerer derefter til Paris igen.

Sightseeing i Paris

2010-06-23T13:01:00.000-07:00

Når man er i Paris, skal man naturligvis på Louvre og se Mona Lisa:

Der bliver stille på bloggen nu

2010-06-16T12:00:00.001-07:00

Gælder for de næste mange dage!
Vi tager lige en slapper i Paris på cirka 14 dage. Og skriver kun på bloggen, hvis der sker noget interessant.

Endelig i mål

2010-06-16T11:52:00.000-07:00

Gælder for den 15. juni
Man skal ikke være en pivskid når man sejler på Seine. Der er gang i alt der kan sejle. Turistbåde, byggebåde, penicher, robåde og så os. Og alt sammen på kryds og tværs. Skipper holdt godt fast i rattet, og Navigatøren delte opmærksomheden mellem kortet og fotografiapparatet.
Hvor er det overvældende at glide forbi Eiffel og Notre Dame.
Vi havde kriller i maven; hvad nu hvis der ikke var plads i Arsenalen (altså den havn i Paris som ”man” skal ind i)?
Navigatøren kaldte sluseporten til havnen op på VHF’en, da den blev synlig, og spurgte om vi måtte komme ind. Og svaret lød: ”Trois minute, madame” (om tre minutter, frue) Jaaaaaaaaaaaah. Jubiiiiiiiiiiiiiiiiii.

Eiffel

2010-06-16T11:48:00.001-07:00

Eiffeltårnet er et mål vi har sat os i hovedet. Og endelig dukkede det op:

Masser af mennesker på første sal af Eiffel:

Boligformer på Seine

2010-06-16T11:43:00.000-07:00

Paris er fyldt med kontraster.
Se først dette dejlige gamle hus, som er klemt inde mellem moderne huse, og med en flot husbåd foran.

og se så en flot hjemløs-bolig:

Der er mange, mange hjemløse langs Seine, og de bor i noget forfærdeligt skrammel. Jeg kan ikke få over mit hjerte at fotografere de slemme steder, men sådan en flot sted som her, er ok.

Lystfiskerdrømme

2010-06-16T11:40:00.001-07:00

Nu forstår vi hvad der driver lystfiskere til at stå dag efter dag med en fiskestang! Vi så bare den største fisk nogensinde. Desværre var den død. Den var omtrent en meter fra snude til hale.
Der kommer lige et billede af en død fisk:

Fisken drev forbi vores båd. Navigatøren var ude for at sætte gæsteflaget, da Skipper kunne se at hun frøs fast og stirrede ned i vandet. Så da hun for ned i båden og råbte: ”skynd dig – en stor fisk”, var han hurtigt klar med kameraet. Iført underbukser!

Der er langt til Paris – et stop mere

2010-06-16T11:36:00.000-07:00

Gælder for den 14. juni
Endelig kom vi på Seine. Men den er godt nok lang, så vi bliver nødt til at tage en nat mere undervejs. Der er rigtig mange kajpladser langs Seine, men det er alt sammen for de ”store”. Vi små lystbåde er der ikke så mange mulige kajpladser til.
Vi fandt dog en ganske genialt sted; Port van Gogh. Det ligner en rigtig havn, med ordentlige flydebroer og beskyttet bassin. Men det viste sig at være en rigtig husbådekaj. Ingen faciliteter for gæster, men masser af paraboler og faste installationer til de mange husbåde.
Vi lagde os udenpå én af dem, og klarede os uden strøm endnu en nat.
Her er et billede fra Port van Gogh:

Drama i Cergy

2010-06-16T11:34:00.000-07:00

Gælder for den 13. juni
En stille søndag i Cergy, som om eftermiddagen udviklede sig til et drama!
Vi sad på agterdækket og nød synet af de ”nye”, der kom ind i havnen. Pludselig kom der høj lyd bagfra; en vandscooter i fulde omdrejninger. Samtidig var en båd ved at manøvrere ind på en ledig plads. Og så gik det galt – vandscooteren påsejlede båden og kæntrede. Tre unge fyre røg i vandet. Tilsyneladende kom de ikke til skade, for de kravlede op på broen, og forsvandt i fuldt firspring!
Stor opstandelse. Det viste sig at være tyveknægte, som lige havde set sit snit til at hugge en vandscooter, som lå klar til at blive trukket på land. Der kom politi på havnen, men de tre knægte var og blev væk.

Sidste stop før Paris

2010-06-12T12:13:00.000-07:00

Spændende nat med regn og torden! Og drømme om rotter der invaderer skibet.
Uha – af sted igen.
Heldigvis så slusen ud til at være blevet repareret. Vi susede glade ind i karret. Og så kom der ellers én af de store grimme lange penicher ind i karret. En dobbelt peniche, som var 135 meter lang. Uha. Vi klistrede os op at slusesiden forrest i karret, og håbede at kaptajnen på penichen kunne se os, selvom vi ikke kunne se ham.
Nå, men det gik.
Men det tog urimeligt lang tid før slusemester åbnede porten ud derfra. Vi kunne se at han talte i telefon. Det var sgu nok konen der ringede og brokkede sig over et eller andet, så han ikke fik trykket på ”luk op”-knappen!
Endelig kom vi ud, og godt af vejen for penichen. Og fandt snart den pragtfulde havn i Cergy. Det er da bare dejligt at få bad, strøm og internet.
Der ligger et kæmpe indkøbscenter i Cergy. Puha, det er hårdt arbejde at shoppe!
Cergy er et paradis for weekend-gæster; både dem til vands og til lands. Masser af hygge og restauranter:

Sluse-nedbrud

2010-06-12T12:05:00.000-07:00

Gælder for den 11. juni
Nu nærmer vi os Paris, så hvorfor ikke tage resten af turen i et hug?
Det er så flot at sejle på Oise. Det er en rigtig flod, som bugter sig, og der er træer på begge sider. Meget smuk tur. Og det gik rigtigt pænt stærkt derned med 12 km i timen. Så pludselig kunne vi ligesom mærke Paris trække i os.
Men men men. Den allersidste sluse inden Paris var gået i udu. Vi undrede os godt nok over at det pludselig var så lidt trafik på Oise. Men de lå alle foran eller bagved den sidste sluse, og ventede. Og ventede. Og havde vist gjort det længe.
Vi ankom til slusen klokken 17:15, og der var mange penicher og lystbåde klumpet sammen foran slusen. Da vi jo ikke har nogen stram tidsplan, valgte vi at sejle tilbage til byen Pontoise, cirka en kilometer bagud. Og vi fik en fik plads bag den hollandske båd, som vi hele dagen havde delt sluse med.
Men kajpladsen måtte vi også dele med en masse rotter:

De myldrede rundt, og gik sågar ombord på et restaurations-skib, som også lå på kajen. Der skulle vi i hvert fald ikke ind og spise!
Vi fandt en restauration i land, hvor vi spiste i stedet. Der så vi ingen rotter!

Græs på fordækket

2010-06-12T12:01:00.000-07:00

Tja, man kan vel også have behov for en græsplæne, selvom man bor på en peniche:

Skildpadde

2010-06-12T11:56:00.000-07:00

Lidt sjovt at jeg i går skrev om en skildpadde på fordækket, for der er faktisk skildpadder her i Frankrig. Da vi så den første, troede vi det var en undsluppen skildpadde. Men da vi nu har set seks af dem, må den være god nok. Beklager den forringede billedkvalitet; men det er altså en skildpadde, der ligger til tørre på en træstamme:

Opfindsomhed

2010-06-12T11:53:00.001-07:00

Vi har fået en skildpadde ombord!
Nej, men opfindsomheden har ingen grænser, så hvad gør man ikke for at sikre udluftning i forkahytten?

Vi håber på at få besøg af vores datter og hendes kæreste, når vi ligger i Paris. De skal bo i forkahytten, og da den ikke er så stor, bliver den nemt meget lummer. Så ”skildpadden” (en paraply), er et forsøg på at lave ventilation.

Bytur i Compiegne

2010-06-12T11:51:00.000-07:00

Gælder for den 10. juni
Dagen bød på regn fra morgenstunden, så vi valgte at blive i Compiegne havn.
Det klarede op i løbet af dagen, og vi krøb ud af ”hulen”, og gik ind til byens centrum.
Fandt en internet-cafe, og fik opdateret bloggen. Og bagefter nød vi udsigten til byen mylder fra en fortovscafe. Skipper kiggede på de franske damer i høje sko. Og på dem i lave sko.

Glutenfri storkøb

2010-06-10T05:37:00.000-07:00

Gælder for den 9. juni
Så mødte vi DIVOLI igen! Det er en péniche, som vi har mødt flere gange. Taget på styrehuset har været revet af, og sidder nu spændt fast med orange stropper. Vi så ham ligge foran os, og kæmpe for at komme under en bro – uden at rive taget af igen. Når en péniche er tom, ligger den meget ”højt” i vandet, og kan derfor have svært ved at passere under lave broer.
Nå, men det gik pænt langsomt med DIVOLI foran, så pludselig havde vi tre lystbåde i røven. De syntes åbenbart at Bacchus var for langsom, så de gled uden om os. Men fremme ved første sluse, endte de tre lystbåde i det store slusekammer sammen med DIVOLI, og Bacchus gled ind i det lille slusekammer, og vupti så var vi ude af slusen, og foran både DIVOLI og de tre andre! Fnis.
Vi havde hørt om en spændende lille havn i Compiegne. Den gemmer sig bag en lille ø, Ile de Bains, og man skal under en lav bro for at komme derind. Der står på broen at dybden i bassinet er 1 meter og 20, men det er nok den garanterede mindstedybde i hele bassinet, for vi kunne godt ”flyde” derind.
Compiegne er en rimeligt stor by, og da Navigatøren var ved at løbe tør for glutenfrit brød, var det en meget passende havn at søge.
Billeder fra havnen i Compiegne:

Kajplads hos Madame og Monsieur

2010-06-10T05:35:00.000-07:00

Gælder for den 8. juni
Vi drog stille og roligt ud af Peronne, og tjekkede mange gange at der kom kølevand ud af Bacchus. Og der gjorde der, så af sted på raske fjed!
Vi indhentede to andre lystbåde ved den anden sluse, og dem fulgtes vi med resten af dagen. Vi tre lystbåde passede lige med en ”slusefuld”, så det var nemt. Vi slap i hvert fald for at komme i sluse med en péniche (som en flodpram hedder i Frankrig).
Dagens mål var Pont l’Evêque, hvor der ifølge kortet skulle være en lystbådehavn. Det er der også – men en underlig én af slagsen!
Havnen ligger rundt om hjørnet, sådan lige nogle hundrede meter op ad Canal latéral |à l’Oise. Vi fik en plads langs kajen, med rækkehuse a la Nyhavn ganske få meter borte, hvor hr og fru Frankrig – altså Madame og Monsieur - stod og sladrede med hinanden.
Vi måtte blandt andet bruge en lygtepæl at fortøje til. Når folk spadserede forbi, pissede deres hunde på vores tovværk.
Der var ingen toilet og bad, og strømmen krævede indkøb af jetons ved en fjerntliggende cafe. Ja ja, nu lever vi jo uden varmt vand, så kan vi vel også klare en nat uden de andre faciliteter!
Men der er hyggeligt i havnen i Pont l’Evêque:

Svane-transport

2010-06-10T05:33:00.000-07:00

Er de ikke søde, de to små:

Vores varmtvandsbeholder.......

2010-06-10T05:29:00.000-07:00

har nu været ude af funktion siden den 2. juni. Den kloge Skipper har ringet til Kjøller i Danmark, som oprindeligt har leveret og installeret varmtvandsbeholderen i Bacchus. Der var ingen smalle steder: ”Ring lige når du ligger i Arsenalen (altså Bassin du Arsenal i Paris), så sender vi et nyt varmelegeme”. Kanon flot service.

En lille sump-fætter

2010-06-07T10:11:00.002-07:00

Vi har opdaget at der bor nogle dyr i brinken overfor vores bådplads i Peronne. Vi gætter på at det er sumprotter. Det er en rotte- eller bæver-lignende fætter, som bevæger sig adræt både i vand og på land.
De har en hule under nogle træer helt ned ved vandet, og i perioder er de som små flodpramme – de fiser frem og tilbage mellem græsset og hulen. Hver gang med en ordentlig dusk grønt i munden. Og så er der lange perioder, hvor vi ikke ser dem. Der ligger de nok og æder alt det grønne.
Lige et par billeder af dem:

Ingen kølevand...........

2010-06-07T10:11:00.001-07:00

Gælder for den 4. – 7. juni
Vi ligger og fiser den af i Peronne et par dage. Nyder det gode vejr, og vores nye belgiske venner.
Planen var at stikke sydover samme med de to belgiske både om mandagen, men selvfølgelig valgte Bacchus at skabe sig. Der kom ikke kølevand ud, så der blev bandet og svovlet og smidt rundt med værktøj. Men der var kun en vej – stille og roligt at tage systemet fra den ene ende til den anden. Efter diverse skylninger, udskiftning af pakninger osv., så virkede det hele igen. Men det koster en dag mere i Peronne, men her er altså bare så fint, så det gør ikke noget.

Rigtig havn = strøm, bad og internet

2010-06-04T11:41:00.001-07:00

Åh nej. Der er kø ved slusen, og det myldrer bare frem med flodpramme nu. Navigatøren prøvede at kalde slusemesteren på vhf-en. Men franskmænd kan eller vil ikke tale andet en knaldhurtigt fransk. Så hvad gør man så? Går på sine flade fødder ned til slusehuset, og får en sludder med slusemutter. En sød og venlig dame, som virkelig gjorde os en tjeneste ved at sikre os en fast plads i køen i de næste fem sluser. Men det er lidt svært at forstå hvad de siger. Tegnsprog og et stykke papir at tegne eller skrive på gør underværker.
På flodprammen, som vi fulgtes med, var det madammen som styrede båden. Hun havde ingen fortænder i overmunden. Hendes mand klarede fortøjningerne. Han havde et blåt øje. Gad vide om de havde sloges?
Men vupti havde vi klaret de fem sluser nedad. I den sidste sluse forsøgte slusemesteren at gøre os et eller andet forståeligt. Vi ved ikke hvad. Enten noget med at der er for meget eller for lidt vand et eller andet sted. Bare det nu ikke betyder at vi heller ikke kan komme til Paris ad denne vej?
Vi fandt heldigvis havnen ’Port de plaisance du Péronne’ uden besvær. Og det er jo som at komme i himmerige. Der er flotte wc’er, gratis bad, strøm, vand, lille svømmepøl, internet på cafeen, vaskemaskine osv.
Vi bliver et par dage. Vi genfandt vores belgiske ”venner” fra dagen før, og grundet pladsmangel i havnen, lagde vi os udenpå dem. Fint nok.

Det er sol og sommer i Péronne: